Kan du lide at strikke? Besøg knithouse.dk 

Knithouse Denmark er en ny webshop fra min hånd. Det er et lidt andet projekt end www.isabellasmith.com. Jeg har nemlig besluttet, at alt overskuddet fra Knithouse.dk skal gå til Red Barnet. Så hver gang du køber noget på denne shop, er du med at hjælpe et barn i nød. Bortset fra det er det en helt almindelig webshop, der forhandler garn og strikkeopskrifter til både børn og voksne.  

Få 15% på din første ordre med denne kode: redbarnet 


Sådan begyndte det

Jeg fik ideen, da jeg for omkring halvandet år siden begyndte at lede efter gode strikkeopskrifter og lækkert garn på nettet. Jeg havde nemlig fået et barnebarn og barnets forældre kunne nærmest ikke få håndstrikkede trøjer nok. Men det viste sig hurtigt - til min ret store overraskelse - at der ikke fandtes en stor, samlet webshop med den slags garn og de opskrifter, som jeg synes om. Der manglede simpelthen en pendant til isabellasmith.com indenfor garn og opskrifter. Så måtte jeg jo lave den selv…

Man må yde et bidrag
Men jeg ville gerne have, at det skulle være anderledes denne her gang. Vi lever i en verden, hvor millioner af børn er ramt af krig og katastrofer. Som mor og som farmor ville jeg gerne kunne yde bare en lille hjælpende hånd. Jeg besluttede derfor, at hele overskuddet fra Knithouse Denmark bliver doneret til Red Barnet. Og det er ikke bare noget, jeg siger. Jeg har lavet en formel aftale med Red Barnet, der forpligter mig til at give dem hele mit overskud. 

Nye arbejdspladser forude
Når webshoppen (forhåbentligt) kommer godt igang, er det også mit håb at skabe arbejdspladser for nogle af dem, der med deres børn under armen har måtte flygte fra deres eget fædreland.

Støtte fra Den Sociale Kapitalfond
Jeg er stolt af at kunne fortælle, at dette projekt er blevet optaget i Den Sociale Kapitalfonds start up-program, læs mere her www.densocialekapitalfond.dk
Ligeledes er jeg stolt af, at Knithouse blev blandt de tre finalister i konkurrencen om Årets Sociale Iværksætterpris i april. 

Bare rolig, der kommer mere på siden!
www.knithouse.dk åbnede formelt den 9. oktober 2015. Så bær over med os, hvis du synes, at der stadig mangler noget på siden. Der vil løbende blive lagt mere garn og flere opskrifter på. Skriv til os, hvis der er noget, du godt kunne tænke dig. Så kan vi sikkert få det hjem. 

Tak til Mads Nørgaard
Til sidst en stor tak til Mads Nørgaard som ved at give os lov til at lave opskrifter til nogle af hans skønne designs er med til at hjælpe Knithouse igang. 

Jeg håber, at du ligesom jeg synes, at det er en god følelse at man mens man strikker - måske et barn man elsker - hjælper et barn i nød.

Isabella

P.S. Knithouse.dk har til huse på Hesede Hovedgård ligesom isabellasmith.com. Alle ordrer vil blive ekspederet herfra og du vil få den samme gode service som du (måske) kender fra isabellasmith.com.

Besøg www.knithouse.dk i dag! 

 


Isabella Smith ApS Hesede Hovedgård 3 4690 Haslev
Tlf. 70 70 14 14 CVR 25662318 Kundeservice og handelsbetingelser >>


Copyright © 2014 Isabella Smith All Rights Reserved.