|
|
Jeg elsker de små fjernelliker, der danner de skønneste, grågrønne puder og blomstrer med uprætentiøse, stærkt duftende blomster. Det er en virkelig robust staude, der kommer igen i mange, mange år, stort set uanset, hvordan man behandler den. Det er en rigtig fin plante forrest i staudebedet, eller sæt den i nærheden af terrasse eller trappesten, hvor du kan nyde dens krydrede duft. Det sølvgrå løv er perfekt som fyld i hvide buketter. Denne sort er den mest blå sort, der findes. Fjernellike er meget let at så fra frø og vil blomstre samme år som den bliver sået.
|
|
|
Latinsk navn: Dianthus plumaris
Såning: I såpotter, der stilles i minidrivhus i det tidlige forår. Minidrivhuset stilles lyst, men ikke for varmt (15-20°). Spiretid: 14-30 dage. Plantes ud efter al fare for frost er forbi med 45 cm mellem planterne.
Blomstring: Juni-juli.
Højde: 30-40 cm.
Placering: Fuld sol.
Type: Staude (kommer igen hvert år).
Fra: The Kew Collection
|
|
|